Når sommeren nærmer sig, er der mange der elsker udendørs aktiviteter. Men hvilke udendørs spil er egentlig en fordel at investere i. Svaret afhænger selvfølgelig af, hvad man er til.
I denne guide til sjove udendørs spil fremhæves 5 sjove spil, som du og familien kan nyde godt af i sommerens varme timer.
Kongespil er altid et hit
Kongespillet kaldes også vikingespil og Kubb. Det er som regel altid et hit, og man kan få mange timer til at gå med det.
Kongespil går ud på at vælte modstanderens brikker. Dette gøres ved at kaste med en pind fra sine egne brikker.
Du skal undgå at ramme modstanderens konge, før alle hans brikker ligger ned.
Rammer du kongen før tid, er det nemlig dig der har tabt spillet. Spillet rummer muligheden for at mange venner kan spille sammen, og kan alle slags underlag.
Så om det er haven, gårdspladsen eller terrassen, så er kongespillet lig med sikker sjov i haven.
Badminton kan være supersjovt, når man har en ven at spille med
Et andet hit er badminton. I de fleste supermarkeder, kan man købe et badmintonnet, to ketsjere og en pakke fjerbolde. Badminton er en kendt sport fra tv. Spillet går ud på at svinge bolden over nettet med ketsjeren, så din modspiller ikke kan ramme den. Spillet kræver minimum to spillere, men der er også mulighed for at spille double, hvor fire spillere kan hygge sig sammen.
Prøv Petanque – det er sjovere end det ser ud
Et lidt mere roligt udendørs spil er petanque. Du har måske været på campingferie og set ældre par spille petanque. Men spillet er ikke kun for ældre. Petanque kræver øvelse og koncentration. Spillet spilles normalt på en grusbane beregnet til formålet, men det kan også sagtens spilles hjemme i haven.
Det kræver dog at græsset er slået så du kan se grisen, som den lille bold i Petanque kaldes. Først kastes grisen ud i græsset. Det gælder så om på skift at få sine petanque kugler til at ligge tættes på grisen. Den spiller der har bolden tættes på grisen vinder runden.
Stangtennis får det hele til at snurre rundt
Stangtennis kræver ofte to spillere. Man kan godt spille med sig selv, men det kan være sjovere at være flere. Stangtennis består af en tennisbold bundet fast i en snor. Snoren er sat fast i en gevindstand, hvor den kan rotere op og ned på stangen. Det gælder så om at snurre bolden hele vejen op eller ned, hvor din modstander forsøger at slå den modsatte vej.
Kroket kræver træning
Det sidste spil der fremhæves i denne guide er Kroket. Kroket går ud på at spille sin bold igennem en lang række buer og ramme bestemte pæle. Banen skal gennemføres to gange. Første gang fra startpælen og gennem den nummererede bane. Når man rammer slutpælen spiller man modsat retning tilbage til startpælen. Første mand gennem banen vinder spillet. Man spiller på tur og der kan spilles flere spillere sammen og mod hinanden.