Træning behøver ikke kun at foregå i et fitness-center, eller på en mountainbike i skoven, eller på lange løbeture på stranden.
Du kan faktisk få masser af træning og motion derhjemme ved blot at gå i haven. Du kan også vælge at få anlagt en have specifikt med fokus på at der skal være plads til træning.
Du kan f.eks. indrette din have i små zoner hvor der kan være fokus på forskellige typer af træning. Et græsområde hvor der er plads til yoga eller udstrækning.
Et område med en lille forhindringsbane, et overdækket område hvor der f.eks. kan hænge en sandsæk til boksning, eller stå udendørs træningsredskaber.
Har du børn i hjemmet vil de helt sikkert også elske en have hvor man kan være aktiv.
Indret selv din have
Du behøver ikke at investere i dyre udendørs motionsredskaber for at kunne træne udendørs i din have. Du kan sagtens selv indrette med naturlige elementer som allerede findes.
Har du ikke selv nogle ideer så kan du finde rigtig meget inspiration på nettet ift. hvordan andre har indrettet deres haver til træning. Outdoor træning er nemlig blevet et kæmpe stort hit de seneste år. At kunne træne hjemme har altid været populært, og nu er tendensen bare blevet flyttet udenfor.
Få hjælp fra en fagmand
En god anlægsgartner har ofte masser af erfaring med at indrette haver til mange forskellige formål.
Selvom du måske ikke har et større rådighedsbeløb du kan bruge på at få anlagt en helt ny have, så kan du sagtens tage en fagmand med på råd, og få en masse forslag til hvordan du kan gøre. Her kan du evt. også få hjælp med at lave niveauforskelle i din have, vejledning om valg af materialer osv.
Men vil du have anlagt en helt ny have, så er mulighederne selvfølgelig uendelige, da du ikke behøver tage højde for hvordan din have ser ud nu
Er det dyrt at få anlagt ny have?
Ifølge statistikkerne på søgemaskinen så bliver der hyppigt søgt på ordene: anlægning af have pris, det er dog meget svært at få et nøjagtigt svar da det afhænger af mange ting.
Du kan selvfølgelig nemt finde frem til en timepris på en anlægsgartner, den vil typisk ligge i mellem 350 og 500 kr. Ligeledes kan du ofte finde kvadratmeter priser på rullegræs, flisebelægning osv.
Men et nyanlæg af en have vil ofte blive set som et projekt, og så kan det bedre betale sig at få et tilbud ved den anlægsgartner du har valgt at arbejde sammen med.
Det kommer selvfølgelig an på hvor stort et område det er du skal have anlagt, men også hvilke materialer du gerne vil have, om der mest skal plantes græs, om der skal flyttes meget jord, om der skal lægges fliser osv.
Du kan også starte med at tale med en anlægsgartner om hvad dit budget evt. er, og så se på hvad der kan lade sig gøre ud fra det beløb.