I dagens Danmark er der en udbredt og stødt voksende tendens til, at børn sidder mere og mere indenfor.
Moderne teknologier som tablets og computere har gjort det nemt for børn og forældre at finde underholdende universer på de digitale platforme, der er mere populære end nogensinde før.
Imidlertid betyder det, at børn ikke tager ret stor del i det udeliv, der ellers er rigtig sundt for både store og små.
Det er en skam, men heldigvis er der flere gode måder, hvorpå man som forælder kan komme mere udenfor med sine børn – og her kommer tre af dem.
Prøv et insektglas med lup
Første idé går i al sin geniale enkelthed ud på, at man køber et insektglas med lup til sine børn.
Det er der i sandhed mange fordele forbundet med, og der gemmer sig mange timers sund og lærerig underholdning i et insektglas, der i den grad lægger op til udeliv.
Mange børn er helt vilde med dyr, og derfor vil de typisk være ellevilde, hvis de selv kan finde og midlertidigt indfange nogle af naturens små vidundere.
Som forælder kan man passende bruge insektglassene som afsæt til vigtig læring om naturen.
Som bekendt er jordens klima, dyreliv og natur under alvorligt pres, og derfor kan man ved at betragte forskellige insekter lære sine børn, hvor vigtigt det er at værne om naturen, og hvor fedt udeliv faktisk er.
Naturlegepladser er lige sagen
En anden god måde, hvorpå man kan lægge op til mere udeliv med sine børn, er ved at besøge diverse naturlegepladser.
De fleste børn elsker at lege, hvad enten det er alene, sammen med søskende, forældre eller venner, og i den forbindelse er en naturlegeplads intet mindre end perfekt.
Udeliv handler om at være glad og i harmoni med sine omgivelser, og de elementer kan realiseres, når man tager sine børn med på en legeplads i skoven.
Børnene vil kunne få mange sjove og udfordrende legetimer til at gå med de forskellige aktiviteter, naturlegepladser lægger op til, og det givende udeliv vil være både sjovt og sundt for børn og voksne.
Køb et fodboldmål og spil
Tredje og sidste forslag på listen tager udgangspunkt i, at man køber et fodboldmål og spiller fodbold med sine børn.
Fodbold er verdens mest populære sport, og det er på ingen måde en tilfældighed, for boldspillet har en lang række klare plusser.
Stort set alle kan være med, hvad enten man er lav, høj, stor, lille, tyk eller tynd, og sporten har en unik evne til at samle folk omkring sig.
Samtidig indbyder fodbold i høj grad til udeliv, og det vil helt sikkert være et hit blandt børnene, hvis man køber et mål og gider at spille med dem.
Er børnene ikke så meget for at sparke til bolden med fødderne, kan man også altid spille en variation af håndbold, hvis de hellere vil det.
Fodboldmålet er virkelig alsidigt, men fælles for alle mulighederne er, at de indbyder til aktivitet og sundt udeliv.