Sådan holder du motivationen og gejsten oppe

Crossfit

Vi er mange, som kan have svært ved at holde interessen for sund kost og motion oppe i længere tid ad gangen. Mange af os oplever på et tidspunkt, at gejsten daler, når hverdagens stress og jag sætter ind. Det kan i mange tilfælde være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed, når man i forvejen har travlt på arbejdet og skal hente ungerne fra skole og børnehave.

Vi vil i det følgende gerne være med til at hjælpe dig på vej, hvis du i øjeblikket sidder fast i en træls hverdagsrutine med mangel på motion og sund kost. Her kommer der nemlig et par gode tips og tricks til, hvordan din hverdag nemt og enkelt kan byde på gode kostvaner og tid til motion.

Sæt din sundhed på dagsordenen

Når du skal inkorporere en daglig rutine med masser af sundhed, er det vigtigt, at du gør denne rutine så enkel som muligt. Det nytter ikke noget at sætte uopnåelige mål, du alligevel ikke kan overholde i længere tid end et par dage. Derfor foreslår vi, at du som det første skriver dine realistiske mål ned på et stykke papir.

Disse mål kunne for eksempel være, at hver onsdag spiser du vegetarisk, og hver søndag står menuen på et vegansk måltid. Derudover kan du med fordel også regne ud, hvor meget vand du skal drikke i løbet af en dag for at holde den sunde livsstil ved lige. Når det kommer til sundhed, er det nemlig ikke kun sund mad, der spiller en afgørende rolle. Det gør den mængde af vand, du indtager, faktisk også.

Derfor kan du med fordel sætte et skema op på opslagstavlen med opskrifter på sund mad samt et felt, hvor du kan krydse af, hvor mange liter vand du har drukket. På denne måde er du nemlig altid bevidst om, hvilke fremskridt du har gjort. Dette vil have en positiv indvirkning på din motivation.

Planlæg din motion på forhånd

Når det kommer til at holde motivationen oppe for sport og sundhed, er det vigtigt, at du planlægger, hvilke dage du gerne vil motionere. Disse dage kan eventuelt være faste dage, du sætter på dit ugentlige skema, således at du altid bliver mindet om, hvornår du har sat tid af til din sport. Generelt kan et sådant ugentligt skema være med til at forenkle tingene og gøre din vej til en sundere livsstil mere overskuelig.

Det kan endvidere være ganske motiverende at holde øje med sine konditionstal. Hos Levaktivt.dk kan du nemt udregne dine konditionstal samt finde et hav af guides, der vil vise dig, hvordan du finder frem til disse nøgletal.