Er du et rigtigt friluftsmenneske? Når det kommer til at anlægge din egen have, tænker du måske, at din identitet som friluftsmenneske påkræver, at du anlægger en autentisk have. Dette, tænker du måske, betyder at du for eksempel ikke kan bruge rullegræs som underlag. Den argumentation kan du dog sagtens sætte til side. Her kan du læse hvorfor rullegræs måske endda giver bedst mening for dig som friluftsmenneske.
En have er ikke vild natur
Som friluftsmenneske skal du ud i den ægte, vilde, autentiske, naturlige natur, eller hvad du nu vil kalde den. Du skal i skoven, på havet, i vildnisset og så videre. Du skal sove i naturen, finde mad i naturen, bruge naturen i dit hjem.
Hvad er en have? En have er et stykke kultiveret natur, ligesom en hund er et kultiveret dyr. På samme måde som du ikke behøver en hjort eller en grævling som kæledyr, behøver du ikke en decideret vild natur i din have. Haven er en del af dit hjem, og dermed er den per definition ikke vildmark.
Derfor kan du, lige så vel som folk, der har alle mulige andre hobbyer, sagtens have en flot, perfektionistisk og stilren have, ligesom du kan have et stilrent hjem. Du kommer ikke til at ’overleve’ i din have. Måske kan du sove i telt i den, men det gør vel ingen forskel, om det er på græs, du har plantet eller rullet ud.
Flot, nemt og frodigt rullegræs
Der er altså ingen regler for friluftsmennesker, der siger at du ikke må bruge rullegræs. Du skal bare vænne dig til tanken om, at din have ikke er en afspejling af den vilde natur.
Rullegræs er flot, der er nemt og det er smart. Faktisk kan man sige, at det at plante rullegræs frigør en masse tid til dig, der gerne vil ud i det fri i fritiden. En nem have betyder, at du ikke skal bruge lige så lang tid i haven. Og hvis du er et ægte friluftsmenneske, er det vel næppe haven, du har mest lyst til at tilbringe tid i.
Din have er et sted, du kan slappe af med venner og familie, men det er jo ikke det sted, hvor du viser dem dine evner som friluftsmenneske. Til det skal du have dem med ud i skoven eller lignende. Der er altså ikke noget, som bør holde dig tilbage, hvis du overvejer rullegræs i din have, og idéen om, at friluftsmennesker ikke kan bruge rullegræs, er i bund og grund fjollet.