Det kan være hårdt at skulle slæbe sig ud og løbe på sjappede og glatte veje, når sommeren er ovre, og det danske efterår gør sit indtog efterfulgt af vinteren. Heldigvis findes der i dag en lang række muligheder for at holde formen ved lige uden at få kolde fingre og våde fødder.
Er du ikke til træningscentre, er her fire korte tips til at holde dig i form om vinteren.
Yoga
Der findes et hav af rigtig gode yogavideoer på nettet, både gratis og betalte. Med en måtte, et tæppe og en god pude er du godt i gang og kan bruge vinteren på at få strakt dine muskler ud og få styrket din kernemuskulatur.
Løbebånd
Er du glad for din løbetræning, og ønsker du at holde formen ved lige vinteren over, så er et løbebånd en rigtig god investering. Det kræver godt nok, at du har plads til at have det stående, men ud over det, så er et løbebånd det perfekte alternativ til den traditionelle aftenløbetur i skoven.
Markedet for løbebånd kan dog være svært at manøvre rundt i, for hvordan finder du det løbebånd, der passer bedst til dine behov? Læs mere her, hvis du ønsker at få et hurtigt, men grundigt overblik over de bedste løbebånd på markedet, så du bedre kan finde det, der passer til dig.
Træningselastik
Med en træningselastik har du mulighed for at bruge din egen kropsvægt til styrketræning. Du kan træne hele kroppen effektivt og øge din muskelmasse på samme måde som ved styrketræning med vægte, men elastikken fylder væsentligt mindre både i hjemmet og økonomien sammenlignet med en hel samling vægte.
Kondicykel
På samme måde som et løbebånd kan du med en kondicykel holde formen ved lige gennem vinteren, så du ikke bliver overrasket første gang, du skal op på jernhesten, når foråret melder sig igen.
De fleste cykler kan indstilles, så du både træner din muskulatur ved højere modstand og din kondi ved længere pas.