3 råd til din næste outdoor-tur

3 råd til din næste outdoor-tur

Outdoor-rejser er fantastiske, hvis du elsker at være super aktiv i løbet af dine ferier. Her er der plads til masser af vandring, skønne oplevelser i naturen og overnatning under åben himmel. I forbindelse med de spændende outdoor-ture, er det dog en god idé at tænke på en række ting, som er nødvendige at få fat på, inden turen finder sted. Derfor kan du med fordel sætte dig ned i god tid og lave en liste over alle de ting, som du skal huske at finde frem eller købe til din næste outdoor-tur. Læs med herunder og få tre gode råd, som med garanti også er værd at notere på huskelisten.

Tøj – tænk lag på lag

Når du skal afsted på en outdoor-rejse, er det ufattelig vigtigt at pakke tasken med praktisk og behageligt tøj. På de fleste outdoor-rejser er der ikke plads til fine sommerkjoler eller smarte shorts, og derfor gælder det om at kigge garderoben igennem for at finde ud af, hvad du står og mangler til turen. Hvis du hele tiden sørger for at have ”lag på lag” in mente, vil pakningen af tasken desuden blive meget lettere og hurtigere.

Vedrørende specifikke beklædningsgenstande er en god vind- og vandtæt jakke med hætte eksempelvis et must, uanset hvilken form for outdoor-rejse der er tale om. Regnbukser og nogle vandresokker er ligeledes gode at have med i tasken. Derudover kan du med fordel anskaffe dig en lun fleece eller en uldtrøje, som er behagelig på alle døgnets tidspunkter, men især om aftenen i bjergene, når kulden begynder at ankomme. Et godt tørklæde beskytter dig endvidere mod solens stråler, ligesom det kan holde dig varm på de køligere dage.

Vandrestøvler: Pas på dine fødder

Idet der er tale om en outdoor-tur, skal et par super gode vandrestøvler være et af øverste punkter på huskelisten. I denne forbindelse er det en rigtig god idé at tage ned i din lokale friluftsbutik for her at udspørge specialisterne omkring de helt perfekte støvler til dine fødder. Ønsker du først at gå på udkig på egen hånd, gælder det om at finde et par støvler, der støtter godt om anklerne, så du undgår ankelskader. Hav gerne et par rigtige vandresokker med ned i butikken, når du prøver dem, og sørg for at mærke efter, at tæerne ikke støder mod snuden, når du går frem i støvlerne. Vær endvidere opmærksom på, at sålen skal passe til terrænet, som du ønsker at vandre i. Derudover skal du huske på at gå støvlerne til inden turen, så du dermed undgår både vabler og sår.

Rejseforsikring

Rejseforsikringen er alfa og omega, hver gang du ønsker at tage ud og rejse. Dette gælder også, når der er tale om outdoor-ture på egen hånd, sammen med venner eller med et hold. En rejseforsikring vil dække forskellige skader og kan variere fra kun at dække akut sygdom til at indeholde store servicepakker, som dækker en lang række eventuelle problemer. Sørg derfor for at finde netop den rejseforsikring, der passer bedst til din specifikke rejse – bliv klogere på hvilken du skal vælge på Informeo. Rejseforsikringen anses ligeledes for at være det offentlige danske sygehusvæsen i udlandet, som samtidig kombineres med en forsikring, hvis din bagage for eksempel bliver forsinket, eller hvis du oplever tyveri undervejs.