Sport og påklædning: Hvor stor betydning har tøjet?

Crossfit

At købe ergonomisk korrekt og åndbart sportstøj er ikke nødvendigvis den direkte vej til en bedre form. Påklædningen spiller ikke desto mindre en vis rolle, hvad enten det drejer sig om fodbold, styrketræning, boksning eller noget helt fjerde. Spørgsmålet er så bare, hvor vigtig denne faktor er, og hvordan man finder det rette tøj til det givne aktive formål. Dette vil vi forsøge at kigge på i dette blogindlæg.

Tøjet er ikke helt uden betydning

I bund og grund vil man godt kunne både styrketræne og bokse i hverdagstøj eller for den sags skyld nattøj. Det er dog ikke det mest optimale. Der er i hvert fald op til flere gode grunde til at købe decideret sportstøj, hvor der ikke er en finger at sætte på hverken ergonomi, åndbarhed, pasform eller noget helt fjerde. Derfor bør decideret sportstøj – alt fra trænings t-shirts til sportsshorts – være at foretrække. T-shirts til træningsformål er ikke nødvendigvis dyrere end alm. t-shirts. Tag bare WolfGear – de forhandler t-shirts til under 200 kr.

Den mentale effekt

Dyrker du fitness, styrketræning, boksning eller noget helt fjerde, hvor der er mange mennesker omkring dig, så har du naturligvis interesse i at se præsentabel ud. I den anledning spiller dit tøj en rolle. Tøjet skal ikke kun byde på de rigtige farver og de rigtige prints, men også gerne sidde pænt på din krop, så du kan fremhæve dine muskler eller slanke linjer. Moderne sportstøj kan have en positiv indvirkning på din selvtillid og derved også din sportslige præstation. Har du det godt i det tøj, du vælger at træne i, så kan du lettere slappe af og fokusere 100 % på den givne sport.

Den fysiske effekt

Man bør aldrig kun kigge på design og farver ved køb af sportstøj. Det er selvfølgelig allervigtigst, at tøjet sidder komfortabelt og byder på de rette materialer, så du kan komme af med sveden, opnå maksimal bevægelsesfrihed m.v. Det kan godt være, at du synes, at stramt tøj sidder pænest på dig, men sidder tøjet så stramt, at du ikke kan yde dit bedste, så bliver det et problem. Er du derfor ambition omkring din sport, så prioriterer du dette højere end noget andet.

Gå aldrig ned på sportstøj

Træner du mange gange om ugen, og bruger du derved meget sportstøj, så er det alfa og omega, at du har masser at vælge mellem i garderoben. Det skulle jo helst ikke være sådan, at du på et tidspunkt indser, at alt dit træningstøj befinder sig i vaskemaskinen og derfor ikke bliver klar til næste træning.