Få din hund med ud og motionere

Løbende hund

Der er ikke nogen bedre følelse, end når man lige har motioneret, og hvorfor ikke dele det med din hund. Man er ofte mere motiveret til at komme ud ad døren, når man skal have sin firbenede ven med. Hvad end du har en bomuldshund eller en schæfer, kan de sagtens komme med dig ud og røre sig. Læs med her, og få tips til, hvordan du kan sammenfatte din motion med hundens.

Hund og ejer i solnedgangen

Løb med hund

Først og fremmest er det vigtigt, at din hund er fuldvoksen og har en normal vægt, inden i giver jer i kast med at få pulsen i vejret. Hvis du ønsker at løbe med din hund, skal den, såvel som dig, træne sig op. En god måde at gå sin hund i form på, er ved at lave intervaltræning. Med de indlagte gå-pauser kan du også nå at holde øje med, om din hund stadig er frisk.

En god måde at starte op på, er ved at starte med en gåtur, hvor hunden kan nå at komme på toilettet, så I ikke skal stoppe op midt under løb. Derefter kan i prøve at løbe et minut og derefter gå et minut. Sådan er det godt at fortsætte de første par uger, hvorefter i kan skrue op for løbe minutterne. Med tiden vil din hund blive den perfekte løbemakker, og til sidst kan man helt undgå pauserne.

Løb ved siden af cykel 

Hvis du drømmer om at have hunden løbende ved siden af din cykel, skal du være opmærksom på, at det er en noget mere krævende motionsform for den. Hvad end det drejer sig om løb eller cykling, er det vigtigt at hunden lunter og ikke spurter. På den måde hjælper du den til at passe bedst muligt på led og muskler. Ligesom med løb skal cykling startes op som intervaltræning.

Det er vigtigt at hunden vænner sig til jernhesten. I starten kan det være skræmmende for den, så det er godt at starte på stille vej, hvor I kan øve jer uforstyrret. Medbring vand til hunden såvel som til dig selv.

Hund løber efter ejer

Hold øje med vejret

Med de mange forskellige årstider, som vi har i Danmark, er det vigtigt at have temperaturen in mente. Om sommeren kan poterne blive brændt på den varme asfalt, og om vinteren kan salt give sprækker. Hold øje med underlaget, så hunden får den bedst mulige oplevelse. Glæd dig selv og din hund med motion.