Kom ud og træne i den friske luft

basketball træning udendørs

I en stresset hverdag kan det være svært at finde motivation til at komme ud og få rørt sig og få al den motion og friske luft, som kroppen egentlig har brug for. Der er altid lige nogle andre gøremål, der skubber træningen lidt i baggrunden, men faktum er bare, at det er virkelig sundt for både krop og sjæl og få trænet udendørs indimellem. Det behøver hverken at være fysisk hårdt eller på andre måder anstrengende – så længe man får rørt sig, så får man fornyet energi.

Når man er udenfor, er der fri udfoldelse

Uanset hvilken type du er, så er der mange forskellige måder at få trænet på, når man befinder sig udendørs. Hvor de indelukkede rammer i privaten eller fitnesscenteret ikke altid tilbyder særlig meget plads til kreativ og sjov udfoldelse, så er der intet, der forhindrer dette, når man træner udendørs. Der er altid nye ruter at løbe, nye syn at få øje på og nye mennesker at forholde sig til. Dette gælder primært, hvis du kommer ud at løbe eller cykle en tur, men også hvis du cykler til de lokale anlæg og spiller 2 mod 2 ved nogle basketkurve. Der er rigtig mange, der har taget hele ”street”-moden til sig, hvilket de mange street-fodbold og street-basket baner vidner om. Banerne er stort set altid gratis at bruge, og man får motion på en sjov måde, hvis man tør at give sig i kast med et spil basket i storbyens travlhed.

Alle former for motion er gode former for motion

Selvom man måske ikke orker at løbe sig en lang tur eller spille boldspil med andre mennesker, så er der stadig ingen undskyldning for at blive hjemme i sofaen. Både krop og sjæl har godt af motion, og det er på sin vis fuldstændig ligegyldigt, hvilken type motion du vælger. En kort eller lang gåtur er stadig bedre end ingenting, og det værste man i virkeligheden kan gøre er at blive hjemme. Der findes herudover mange andre muligheder for træning i den friske luft – det handler bare om at se efter!

Af andre træningsmuligheder kan nævnes de udendørs styrketræningsmaskiner, der efterhånden har vundet indpas på mange offentlige steder i de danske kommuner. Her kan man styrketræne næsten som i et rigtigt fitnesscenter – der er bare intet kontingent at betale, ligesom luften er mere frisk og indbydende at træne i. Hertil kan man langt de fleste steder finde en Facebook-gruppe med folk, der arrangerer fælles motion af den ene eller anden slags i det fri, så det er bare med at komme i gang!