Indendørs fodbold og udstyr

Indendørs fodbold og udstyr

Fodbold er en national sport og de fleste danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv prøvet at spille fodbold. Det er en herlig sport at dyrke eller følge med i fra sidelinjen.

En ting er fodbold på grønsværen, men indendørs fodbold eller indefodbold er ligeledes populært. Mange spiller også indendørs fodbold i vintersæsonen, hvor vejret ikke egnet sig bedst til fysiske udfoldelser udenfor eller de udendørs baner ikke kan bruges.

Det siges, at det kræver større teknisk kunnen og taktisk snilde at spille indendørs fodbold end udendørs. Det er fysisk krævende at spille indendørs, da man er færre mand på en mindre bane og der er ikke lige tid til at få vejret.

Man spiller på en håndboldbane med samme mål som i håndbold. Banen er omgivet af bander, som er en vigtig faktor i spillet eftersom de må bruges som en del i spillet. Banestørrelsen kan være mindre for de yngste spillere.

Reglerne er ikke de samme som for udendørs fodbold. For eksempel skal man være 4 spillere på hvert hold og der er ikke en bestemt spiller, som er målmand. Der er op til 3 udskiftere med på bænken. Spilletiden kan variere alt efter turneringsregler. Som regel spilles der 2 gange 20 minutter.

Der findes mange stævner og turneringer både i Danmark og udlandet, som man kan deltage i. Der afholdes desuden DM og uofficielt DM hvert år.

Der er 2 slags indendørs fodbold. Den ene er almindelig indendørs fodbold som allerede nævnt og den anden er Futsal. Futsal startede i Uruguay i 1930’erne og er sidenhen blevet populært i hele verdenen. Der afholdes også VM. Banen er stadig på størrelse med en håndboldbane, dog med 5 spillere. Forskellen ligger i, at der er ingen bander og det er en speciallavet bold, som ikke kan hoppe særlig meget.

Hav udstyret på plads

Det vigtigste er, at have nogle ordentlige indendørs sko. Det skal være gummisko, som ikke må smitte af. De skal understøtte og omforme foden på en korrekt måde, så man kan sparke, løbe, stoppe og udføre alverdens manøvrer på bedst mulig vis, som man skal kunne undervejs i spillet. Pasformen skal være i orden. Som regel kan man få god og kompetent vejledning hos forhandlerne.

Det er også en god ide at bruge benskinner, dog er det ikke obligatorisk.

Derudover bør man spille i sportstøj, som man kan svede i og have fri bevægelse i, ligesom så mange andre aktiviteter. Et par gode shorts og behagelig Tshirt. Eventuel et hårbånd til at holde håret væk, så man ikke misser chancen for at godt skud på mål, et genialt samspil med en holdspiller eller at modspilleren lige snupper bolden.

Sørg for at have en fyldt vanddunk klar på bænken, for det går stærkt og kræver sved, når man spiller indendørs fodbold. Så skal depoterne fyldes op i pausen, så man er klar til anden halvleg.

Snup en proteinbar, en banan eller en anden kalorierig madvare efter kampen, så man ikke går kold.