Ældre eller folk med gangbesvær har fordel af længere gåture

Ældre par

Ældre mennesker eller folk med gangbesvær bør ikke kun gå lange ture på grund af motionen. Eksperter mener, at lange gåture – udover den positive fysiske effekt på kroppen – også har stor effekt på både sind og hjerne.

Jo ældre du er, des flere fordele

Det er aldrig for sent at komme i gang med at gå de lange ture. Hjertet kan forny sig selv på 6 uger, men det sker ved fysisk aktivitet – ikke ved at sidde stille hele dagen. Faktisk er det sådan, at hvis du er i alderen 65-79 år, vil du kunne vinde mere end 4 leveår ved at gå daglige gåture.

Også hjernen har stor fordel af de lange gåture. I stedet for at tage ned i et fitnesscenter og gå på løbebåndet, så gå ud i naturen. Her vil du blive bombarderet med sanseindtryk i form af lyde, dufte, smukke farver og kontakt med andre mennesker. Alt dette skal hjernen bearbejde, og det stimulerer hjernens netværk og holder hovedet i gang. Dét nedsætter risikoen for alle de sygdomme, som kan føre til blodpropper i hjernen.

Derudover har det en stressdæmpende effekt at gå ture i naturen – man bekymrer sig ganske enkelt mindre. Vi bliver generelt positivt påvirket af det grønne i naturen og af den friske luft, vi indånder.

Stop for alt i verden ikke med at gå

Det kan naturligvis være en stor udfordring at gå lange gåture, hvis du er gangbesværet. Men lidt har også ret. Her kan en rollator være en god idé. Der findes en række forskellige slags rollatorer, der matcher forskellige behov. Der findes for eksempel netop rollatorer, som er velegnede til off-road gåture, ligesom der også findes enkle og mere moderne rollatorer. Der findes et utal af elegante kvalitetsrollatorer, så vælg den der matcher netop dine behov bedst muligt, så du kan komme mest muligt ud.

Fordelen ved at vælge rollator, er at den giver markant mere støtte end en stok. En rollator sikrer mere flydende og sikker gang, og så kan du have håndtaske, indkøbsposer og lignende med på gåturen. Og så behøver du altså ikke gå på kompromis med rollatorens udseende. De findes i mange moderne designs, som ikke kun er praktiske, men også både holdbare og pæne. Det allervigtigste er dog, at du finder ud af helt konkret, hvad dit behov er og tager udgangspunkt i dét! Det må du aldrig gå på kompromis med.