Outdoor grej – 5 vigtige ting

outdoor grej

Ønsker du at dyrke outdoor eller friluftsliv? Der findes utrolig meget outdoor grej, og som ny indenfor området kan det måske være svært at overskue, hvilke ting der lige er vigtigst at få fat på.

Her fremhæves fem vigtige ting, du bør få anskaffe, hvis du vil dyrke friluftslivet.

Det rigtige fodtøj er en nødvendighed

Der er stor forskel på, hvilket fodtøj du har brug for. Skal du have vandresko, vandrestøvler eller vandresandaler?

Er din plan korte ture i Sydeuropa vil en vandresko eller vandresandal give rigelig støtte og samtidig holde foden luftigt.

Hvis du i stedet ønsker vandreture i Skandinavien, hele året rundt, vil en vandrestøvle være at foretrække. Støvlerne har bedre komfort og mere beskyttelse til foden. I det skandinaviske vejr, der byder på regn, blæst og til tider sne, vil en vandrestøvle give langt bedre komfort end en sko eller sandal. Vandrestøvlen er det mest populære fodtøj af de tre.

Tænk over valg af beklædning

Når du klæder dig på til koldt vejr, bør du bruge 3-lags princippet. Første lag bør være lavet af merinould, som har mange fordele fx varme, åndbarhed, og så er det lugtfrit. I dette lag sikrer du dig mod fugt og fokuserer på åndbarhed og hygiejne.

Det andet lag kan være lavet af uld eller dun. Formålet er et let materiale, der regulerer din kropstemperatur. Fokus er varme, åndbarhed og isolering mod kulde. Det sidste lag beskytter mod regn og vind.

Her anbefales en skaljakke, da varmen fra kroppen stadig kan komme ud af denne jakke type. Du skal selvfølgelig også have passende beklædning til hoved, hænder og fødder afhængig af vind og vejr.

Den rette oppakning gør turen sjovere

Om du skal på flere ugers vandring eller blot en endagstur, så er en vandrerygsæk en god investering. Fordelen ved en vandrerygsæk er at tasken er udstyret med et bæresystem, der aflaster din ryg. På denne måde kan du gå med fuld oppakning i lang tid. Nogle vandrerygsække er desuden udstyret med et vandsystem, hvor du påfylder vand.

På en af bæreremmene sidder så en hane, hvor du kan drikke, uden du først skal finde dunken frem fra tasken. Størrelsen på rygsækken afhænger af, hvor lang tid du skal vandre.

Skal du på flere dages vandring? Så husk telt og sovepose

De sidste to ting der fremhæves er telt og sovepose. Hvis du har planer om at vandre i flere dage, har du brug for et sted at sove. Den fulde naturoplevelse får du bedst, hvis du vælger at sove i naturen.

Sørg for at få et telt, hvor bunden er vandtæt. En god regel er at gå efter et vandsøjletryk på 10.000 mm. Herudover har du brug for et oversegl til teltet i tilfælde af regnvejr. Du kan finde 17 gode festivaltelte i denne artikel.

Og til sidst skal du selvfølgelig have liggeunderlag og sovepose, så du kan sove tørt og varmt om natten. Vælg en sovepose hvor komforttemperaturen passer med de omgivelser du skal ud og vandre i. Du har ikke lyst til at fryse.